Lækker og luftig pande æggekage. Der kan tilføjes ekstra grøntsager efter smag og behov.
Ingredienser:
1 løg
1/2 peberfrugt
10 æg
1 pose revet ost
0,5 dl mælk
Salt og peber
Snit løg og peberfrugt i små stykker og steg dem i lidt smør/olie på panden. Bland æg, mælk og ost sammen. Tilsæt lidt salt og peber.
Når løg og peberfrugt er blevet møre og har fået lidt farve tilsættes æggemassen. Lad den få 4-5 minutter på panden ved jævn varme. Sæt herefter panden i en formvarmet ovn på 200 grader og lad æggekagen blive færdig. Det tager 15 minutter cirka. Stik i æggemassen for at se om den er færdig – og giv den eventuelt lidt længere tid.
Serveres med rugbrød og grøntsags stænger.
Velbekomme 🙂