Kategorier
Varme retter

Chiligryde med grøntsager

Lækker og nem chili gryde med grøntsager og bønner. Serveres med ris, groft brød og eventuelt en god creme fraiche.

Ingredienser:
2 løg
10 fed hvidløg
2 røde peberfrugter
400 gram sød kartoffel
300 gram kartoffel
150 gram tomatpure
5 dl grøntsagsbuillon
400 gram hakkede tomater på dåse
6 modne tomater
640 gram hvide bønner
2 tsk. stødt spidskommen
Jalapenos (vi plejer at bruge et halvt glas)
½ tsk. cayenne peber
Chili pulver efter smag

Sådan gør du:
Skær alle grøntsager i mindre stykker.
Steg løg og hvidløg i olie og smør
Steg herefter peberfrugterne
Tilsæt tomatpure og krydderier og rør rundt
Tilsæt kartofler, tomater, hakkede tomater på dåse, jalapenos samt bouillon

Retten simrer i en times tid, til sovsen har fået tilpas tykkelse og kartoflerne er blevet godt møre.


Tilsæt de hvide bønner og lad dem få nogle minutter. Smag til med salt og peber. Velbekomme 🙂

Kategorier
Varme retter

Grøntsagsgryde

Henriettes grøntsagsgryde. Kan laves med de grøntsager du lige har liggende. Nemt og lækkert 🙂

Du kan tage udgangspunkt i nedenstående.

Ingredienser:
2 store løg
5 fed hvidløg
2 porrer
400 gram sweet potatos
400 gram pastinak
300 gram selleri knold
7-800 gram kartofler
2 dåser hakkede tomater
1 liter vand
2 stk. bouillon
150 gram røde linser
1-2 dl tomat pure

Sådan gør du! Skrald og hak alle grøntsager i passende størrelser. Varm olie/smør op i en stor gryde – og start med at komme løg, porrer og hvidløg i. Herefter tilsættes de resterende grøntsager som ristes i nogle minutter.

Tilsæt tomat pure og lad det riste med i et minuts tid. Herefter tilsættes vand, bouillon og linser. Lad retten simre i 40 minutter til linserne er blevet klar. Er “sovsen” for tynd så lad retten simre indtil den rette konsistens er opnået.

Nu er retten klar. Kom en klat god creme fraiche ovenpå portionen. Spis gerne groft brød til. Velbekomme.

Kategorier
Varme retter

Torske gryde/pande

Denne torske gryde/pande er oprindeligt en af Henriettes moders opskrifter. Det er en sund og lækker ret som er nem at lave.

Her er et bud på sammensætning af grøntsager og mængder. Tilpas til din egen smag 🙂

Grøntsager:
1-2 løg
1-2 porrer
4-500 gram gulerødder, pastinak, jordskokker og persillerod
1 hel dusk persille
100-150 gram kartofler

Andet:
4-500 gram torskefilet
1-2 bouillon
1-2 spsk karry
0,5 liter fløde
2-3 deciliter vand

Start med at snitte alle grøntsager (på nær kartoflerne) i mindre stykker. Kartoflerne skal skrælles og rives groft på rivejern.

Find en god stor gryde eller pande frem. Put godt med olie på og varm det godt op. Tilsæt karryen og rør rundt i et halvt minuts tid. Tilsæt de hakkede grøntsager og rist dem i nogle minutter og herefter tilsættes revet kartoffel. Tag grøntsagerne op af gryden.

Put lidt olie på panden. Læg de hele torskefiletter på panden. Kom grøntsagerne henover og tilsæt herefter fløde, vand og bouillon. Det bringes i kog og persillen klippes i. Undlad at røre i gryden da fisken ikke skal smadres 🙂

Retten skal nu simre i en halv times tid med låget på klem. Imens forberedes ris, pasta og eventuelt groft brød.

Velbekomme.

Kategorier
Varme retter

Blomkåls deller

Lækre blomkåls frikadeller som smager mums alibaba.

Ingredienser:
1 blomkål
2-3 løg
3 æg
2 dl rasp
timian

Del blomkålet i buketter og kog det i 3-4 minutter. Køles let af i koldt vand. Løget pilles og kommes i foodprocessor og hakkes fint. Tilføj blomkål, æg, rasp, timian, lidt salt og peber og det hele blendes til ønsket konsistens.

Vi kan godt lide når der er lidt struktur i dellerne.

Dellerne steges i 5-6 minutter på hver side ved middel varme – til de har fået ønsket farve.

Kategorier
Varme retter

Spinattærte med feta

Meget lækker spinattærte med feta. Nem at lave, lækker at spise.

Tærtedej ingredienser:
150 gram hvedemel (erstat eventuelt noget af hvedemelet med grahams eller fuldkornshvedemel)
½ tsk. salt
75 g koldt smør
1 æggeblomme
2 spsk koldt vand

Sådan laver du tærtebunden: Kom mel og salt i en skål. Skær smørret i mindre stykker og hak det ind i melet med en kniv. Brug hænderne så lidt som muligt – dejen må ikke blive varm. Tilsæt æg og vand og saml dejen til en kugle. Tryk kuglen lidt flad og læg den i en pose i køleskabet i en halv times tid.

Fyld ingredienser:
450 g frossen helbladet spinat
200 g fetaost
2 æg
2 dl creme fraiche
1 knsp revet muskatnød
peber
50 g friskrevet parmesanost

Sådan gør du:
Smuldr fetaosten ned i en skål og tilsæt æg. creme fraiche, peber og muskatnød. Pisk blandingen godt sammen med en gaffel. Optø spinaten og tryk den fri for væde og rør den herefter i blandingen.

Rul dejen ud i ½ cm. tykkelse og beklæd tærteformen. Forbages i 10 minutter ved 180 grader. Fordel fyldet i den forbagte tærtebund. Drys parmesanost henover og bag tærten ved 200 grader i cirka 30-35 minutter.

I stedet for parmesanost kan der puttes en pose mozzarella eller cheddar ost henover tærten. Velbekomme.

Kategorier
Varme retter

Grøntsagssovs

Lækker grøntsagssovs udviklet af Henriette.

Find disse grøntsager frem:
1 stort løg
2 fed hvidløg
2 gulerødder
½ bladselleri
1 rød peberfrugt
2 kartofler

Herudover findes dette frem:
2 dl røde linser
5 dl vand
2 x hakket tomat på dåse (gerne solmodne)
2 grøntsags boullion (gerne den gode flydende)
1½ spsk tomatpure
2 tsk oregano
1 tsk basilikum
1/4 tsk timian
Chili efter behov

Svits krydderier og tomat pure i olie. Herefter tilsættes grøntsager (de skæres i mindre tern) og de steges i nogle minutter. Tilfør tomat, 5 dl kogende vand, boullion og røde linser. Det hele koger i cirka 40-45 minutter. Smag til med salt og peber. Sovsen kan eventuelt blendes efter behov.

Sovsen kan bruges til spaghetti med reven parmesan ost henover. Velbekomme.

Kategorier
Varme retter

Pande æggekage

Lækker og luftig pande æggekage. Der kan tilføjes ekstra grøntsager efter smag og behov.

Ingredienser:
1 løg
1/2 peberfrugt
10 æg
1 pose revet ost
0,5 dl mælk
Salt og peber

Snit løg og peberfrugt i små stykker og steg dem i lidt smør/olie på panden. Bland æg, mælk og ost sammen. Tilsæt lidt salt og peber.

Når løg og peberfrugt er blevet møre og har fået lidt farve tilsættes æggemassen. Lad den få 4-5 minutter på panden ved jævn varme. Sæt herefter panden i en formvarmet ovn på 200 grader og lad æggekagen blive færdig. Det tager 15 minutter cirka. Stik i æggemassen for at se om den er færdig – og giv den eventuelt lidt længere tid.

Serveres med rugbrød og grøntsags stænger.

Velbekomme 🙂

Kategorier
Varme retter

Quesadillas med grøntsager

Quesadilla er en lækker mexicansk ret som består af en pandekage (fuldkorns tortilla, købt eller hjemmelavet) med ost og en eller anden form for fyld. Som regel en blanding af noget kød og nogle grøntsager.

Her er et eksempel på fyld med kun ost og grøntsager. Det kan naturligvis tilpasses hvad du har lyst til eller lige har i køleskabet. Nedenstående passer til 6 store tortillas.

1 rødløg
1 porre
Hvidløg
1-2 røde peberfrugter
1 squash
1 dåse kidney bønner

Det hele krydres med dine favorit krydderier, fx:
2 tsk. spidskommen
Chili
1 tsk. oregano
Salt og peber

Alle grøntsagerne snittes og skæres fint og steges på panden i lidt olie. Tilsæt krydderier og lad dem stege med. Til sidst tilsættes bønnerne.

Vi bruger næsten 2 poser cheddar ost a 150 gram til de 6 tortillas. Så bliver det mums alibaba 🙂

Varm en pande godt op med lidt olie på. Put tortillaen på og drys ost på den ene halvdel – helt ud til kanten. Osten skal fungere som lim senere. Put fyld på midten, men lad ost være i kanterne. Når osten er ved at være smeltet foldes tortillaen sammen og vendes om. Efter kort tid er den færdig.

Kategorier
Varme retter

Hvid pizza med kartoffel og rosmarin

Denne hvide pizza er virkelig lækker og er et godt alternativ til de normale kød fyldte pizza’er. Opskriften på bunden har vi lånt fra bagesten.dk hvor vi dog har tilføjet noget fuldkorn 🙂

Inden du begynder på noget andet, så få lavet den creme der gør pizza’en til en “hvid pizza”. Du skal bruge en bøtte creme fraiche (vi bruger den laktose fri fra Rema1000, den er god!). Pres 2 fed hvidløg samt en god portion fint hakket rosmarin i og rør det godt rundt. Sæt på køl.

Start med at lave dejen et par timer før du skal bruge den. Ingredienser:
450 gram pizzamel (tipo00) eller almindeligt hvedemel
200 gram fuldkorns hvedemel
400 gram lunkent vand
25 gram gær
1 spsk olivenolie
15 gram salt

Rør gæren ud i lunt vand og tilsæt alle de andre ingredienser. Dejen røres godt sammen og æltes let. Lad dejen hvile i en tildækket skål til dobbelt størrelse.

Hæld dejen ud på et let mel dækket bord og del den i 3 dele. Form hvert stykke dej til en rund kugle. Herefter trykker, strækker og hiver du dejen til en rund pizza. Bunden skal max være 1-2 mm. tyk og sørg for at kanterne bliver mere fyldige så de kan fungere som “håndtag”. Lad den nøgne pizza hvile i 10-15 minutter inden du kommer fyld på!

Det fyld/topping som vi syntes fungerer rigtig godt er nedenstående. Fyldet er til i alt 3 pizza’er:
2-3 kartofler
1-2 rødløg
Halvt glas soltørrede tomater
2 stk. mozzarella bøffer
150 gram parmesan ost

Smør 1/3 af cremefraiche dressingen ud på pizza’en. I denne rækkefølge lægges 1/3 tynde skiver af mozzarella på pizza’en, 1/3 (meget) tynde skiver af kartoffel, 1/3 (meget) tynde skiver af rødløg og endelig 1/3 af de fint skåret soltørrede tomater. Til slut rives 1/3 parmesan ost henover og pizza’en kommer i en rygende varm ovn ved 250-300 grader. Gerne ind på en bagesten af stål så bunden bliver rigtig sprød! Herefter laves de 2 sidste pizza’er.

Velbekomme 🙂

Kategorier
Varme retter

Ovnæggekage med grøntsager

Lækker og nem ovnæggekage med grøntsager. Opskriften er lånt fra 4H madskoler.

Ingredienser (tilpas eventuelt grøntsager til dem du lige har i køleskabet):
600 gram kartofler
2 løg
200 gram broccoli
1 dl hvedemel
2 tsk. salt
Peber
1 dl minimælk
8 æg
200 gram hytteost naturel

Skræl kartofler og skær dem i skiver på 0,5 cm. tykkelse cirka. Kog kartoflerne i usaltet vand i 5 minutter. Skræl løg og skær dem i tern. Skær broccoli ud i små buketter og stokken i små tern. Kog løg og broccoli sammen med kartoflerne i yderligere 5 minutter.

Tænd ovnen på 200 grader.

Afdryp de kogte grøntsager i en sigte.

Pisk hvedemel, salt, peber og mælk sammen i en skål. Tilsæt æg og hytteost og pisk blandingen let sammen. Vend grøntsagerne i blandingen.

Smør et ildfast fad med lidt olie eller smør. Hæld blandingen i fadet og bag æggekagen midt i ovnen i 30-45 minutter ved 200 grader.

Server æggekagen som den er eller tilføj tomater, salat eller hvad du har lyst til.

Velbekomme 🙂

Kategorier
Varme retter

Selleribøffer ala Henriette

Lækre og sunde selleribøffer som Henriette har lavet en opskrift på.

Ingredienser (de kan naturligvis tilpasses egen smag):
1/4 knold selleri
5 gulerødder
2 løg
6 æg
0,5-1 dl rasp eller en passende mængde fuldkorns hvedemel
Eventuelt en pose revet ost

Selleri og gulerødder rives på rivejern. Løget hakkes meget fint. Grøntsager kommes i en gryde og der tilsættes æg, rasp eller fuldkorns hvedemel og eventuelt revet ost (anbefales). Det hele blandes godt sammen. Hvis “dejen” virker for tyndt, røres der blot mere rasp eller fuldkorns hvedemel i.

Form selleribøfferne og steg dem på en varm pande i en blanding af smør og olie.

Velbekomme 🙂

Kategorier
Varme retter

Kartoffel-porre suppe

Lækker cremet kartoffel suppe med løg, porrer og naturligvis kartofler.

Denne opskrift giver en stor portion suppe til 4 mennesker i et par dage.

Ingredienser:
3 spiseskefulde smør
1 kg skrællede kartofler
6-7 porrer
2 løg
5-6 fed hvidløg
1,5 liter vand
3 bouillonterninger
2,5 deciliter fløde
Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Skræl kartofler og skær dem i mindre tern. Rens porrerne og snit dem fint. Løg og hvidløg pilles og hakkes fint.

Smelt smørret i en gryde, og tilsæt kartofler, porrer, løg og hvidløg. Lad det få mellem varme i nogle minutter til det lige begynder at få lidt farve. Rør i det undervejs, så det ikke brænder på.

Tilsæt vand og bouillon, og kog videre i cirka 10 minutter indtil porrer og kartofler er helt møre. Kog ikke længere end til kartofler og porrer er blevet helt møre.

Blend suppen med en stavblender i grynden. Helt jævn eller groft – som du ønsker suppen skal være.

Tilsæt fløden og smag til med salt og peber.

Skær eller klip bacon i små stykker og kom dem på panden med lidt smør på. Når baconen er blevet sprød tages den af panden. Snit en eller to porrer fint og steg dem lidt på panden (de skal ikke være helt bløde, der må gerne være lidt bid i dem).

Bacon og porrer drysses over suppen. Velbekomme.

Kategorier
Varme retter

Dahl med linser

Nem, billig og mættende aftensmad som smager godt!

Du skal bruge følgende ingredienser:
2 løg
En stak hvidløg
30 gram revet frisk ingefær
300 gram røde eller gule linser
5 dl vand
2-3 dåser hakkede tomater
1 lille dåse tomat koncentrat
Eventuelt chili
2-3 tsk. garam masala krydderi*
Du kan putte forskellige grøntsager i retten, fx bønner, kartofler, gulerødder og lignende. Ønskes en mere cremet dahl kan der tilsættes kokosmælk til sidst.

Fremgangsmåde
Snit løg fint og steg dem i en blanding af olie og ægte smør til de er blevet møre (de er klare i det). Tilføj hvidløg og ingefær og lad det stege lidt med. Tilsæt resten af ingredienserne og rør rundt.
Tilsæt til sidst de skyllede linser til retten og lad det hele simre under låg i 45 minutter cirka. Rør rundt af og til. Spæd eventuelt vand til undervejs såfremt det er nødvendigt.

Server retten med brød, salat og raita.

* Hvis du magter det, så lav din egen garam masala. Vi har lånt opskriften fra spisindisk.dk og den smager fantastisk. Bemærk der skal bruges hele krydderier som skal ristes og kværnes. Så bliver det bedst!

  • 25 g / 3 spsk. spidskommenfrø
  • 25 g / 4 ½ spisk. korianderfrø
  • 10 hele grønne kardemommekapsler
  • 5 hele sorte kardemommekapsler
  • 12-13 cm hel kanel
  • 1 spsk. (ca. 70 stk.) hele nelliker
  • 2 tsk. hele sorte peberkorn
  • 2 g hel muskatblomme
  • ¼ hel muskatnød
  • 2 hele kanelblade eller 3 hele laurbærblade
  • 1 tsk. fennikelfrø


Kategorier
Varme retter

Grøntsager i ovn

Denne “ret” kan kombineres på mange måder og med mange forskellige grøntsager. Det er kun fantasien der sætter grænsen.

I dette tilfælde har vi brugt kartofler, gulerødder, græskar, løg, hvidløg og rød snack peber.

Det er uhyre simpelt!

1) Vask alle grøntsagerne grundigt. Lad gerne skrællen blive på både kartofler, gulerødder og græskar.

2) Skær nu alle grøntsager ud i passende størrelser.

3) Kan du lide hvidløg, så put gerne en masse i (skær dem groft ud).

4) Put alle grøntsagerne i en bradepande og hæld lidt olie henover. Tilsæt også salt og peber og hvad du ellers har lyst til af krydderier. Blandes godt så olie og krydderier fordeles.

5) Sættes midt i ovnen ved 200 grader. Skal have en times tid eller til grøntsagerne er møre og har fået farve.

6) De færdige grøntsager kan serveres med en lækker salat, et stykke kylling, en bøf, en fisk, dip, pesto eller hvad du nu har lyst til.