Kategorier
Varme retter

Selleribøffer ala Henriette

Lækre og sunde selleribøffer som Henriette har lavet en opskrift på.

Ingredienser (de kan naturligvis tilpasses egen smag):
1/4 knold selleri
5 gulerødder
2 løg
6 æg
0,5-1 dl rasp eller en passende mængde fuldkorns hvedemel
Eventuelt en pose revet ost

Selleri og gulerødder rives på rivejern. Løget hakkes meget fint. Grøntsager kommes i en gryde og der tilsættes æg, rasp eller fuldkorns hvedemel og eventuelt revet ost (anbefales). Det hele blandes godt sammen. Hvis “dejen” virker for tyndt, røres der blot mere rasp eller fuldkorns hvedemel i.

Form selleribøfferne og steg dem på en varm pande i en blanding af smør og olie.

Velbekomme 🙂

Kategorier
Varme retter

Grøntsager i ovn

Denne “ret” kan kombineres på mange måder og med mange forskellige grøntsager. Det er kun fantasien der sætter grænsen.

I dette tilfælde har vi brugt kartofler, gulerødder, græskar, løg, hvidløg og rød snack peber.

Det er uhyre simpelt!

1) Vask alle grøntsagerne grundigt. Lad gerne skrællen blive på både kartofler, gulerødder og græskar.

2) Skær nu alle grøntsager ud i passende størrelser.

3) Kan du lide hvidløg, så put gerne en masse i (skær dem groft ud).

4) Put alle grøntsagerne i en bradepande og hæld lidt olie henover. Tilsæt også salt og peber og hvad du ellers har lyst til af krydderier. Blandes godt så olie og krydderier fordeles.

5) Sættes midt i ovnen ved 200 grader. Skal have en times tid eller til grøntsagerne er møre og har fået farve.

6) De færdige grøntsager kan serveres med en lækker salat, et stykke kylling, en bøf, en fisk, dip, pesto eller hvad du nu har lyst til.