Kategorier
Varme retter

Dahl med linser

Nem, billig og mættende aftensmad som smager godt!

Du skal bruge følgende ingredienser:
2 løg
En stak hvidløg
30 gram revet frisk ingefær
300 gram røde eller gule linser
5 dl vand
2-3 dåser hakkede tomater
1 lille dåse tomat koncentrat
Eventuelt chili
2-3 tsk. garam masala krydderi*
Du kan putte forskellige grøntsager i retten, fx bønner, kartofler, gulerødder og lignende. Ønskes en mere cremet dahl kan der tilsættes kokosmælk til sidst.

Fremgangsmåde
Snit løg fint og steg dem i en blanding af olie og ægte smør til de er blevet møre (de er klare i det). Tilføj hvidløg og ingefær og lad det stege lidt med. Tilsæt resten af ingredienserne og rør rundt.
Tilsæt til sidst de skyllede linser til retten og lad det hele simre under låg i 45 minutter cirka. Rør rundt af og til. Spæd eventuelt vand til undervejs såfremt det er nødvendigt.

Server retten med brød, salat og raita.

* Hvis du magter det, så lav din egen garam masala. Vi har lånt opskriften fra spisindisk.dk og den smager fantastisk. Bemærk der skal bruges hele krydderier som skal ristes og kværnes. Så bliver det bedst!

  • 25 g / 3 spsk. spidskommenfrø
  • 25 g / 4 ½ spisk. korianderfrø
  • 10 hele grønne kardemommekapsler
  • 5 hele sorte kardemommekapsler
  • 12-13 cm hel kanel
  • 1 spsk. (ca. 70 stk.) hele nelliker
  • 2 tsk. hele sorte peberkorn
  • 2 g hel muskatblomme
  • ¼ hel muskatnød
  • 2 hele kanelblade eller 3 hele laurbærblade
  • 1 tsk. fennikelfrø