Kategorier
Varme retter

Selleribøffer ala Henriette

Lækre og sunde selleribøffer som Henriette har lavet en opskrift på.

Ingredienser (de kan naturligvis tilpasses egen smag):
1/4 knold selleri
5 gulerødder
2 løg
6 æg
0,5-1 dl rasp eller en passende mængde fuldkorns hvedemel
Eventuelt en pose revet ost

Selleri og gulerødder rives på rivejern. Løget hakkes meget fint. Grøntsager kommes i en gryde og der tilsættes æg, rasp eller fuldkorns hvedemel og eventuelt revet ost (anbefales). Det hele blandes godt sammen. Hvis “dejen” virker for tyndt, røres der blot mere rasp eller fuldkorns hvedemel i.

Form selleribøfferne og steg dem på en varm pande i en blanding af smør og olie.

Velbekomme 🙂